SERVIO A/S - Growing Opportunities

Aftale med Koncern Film og TV produktion
Koncern Film & TV produktion (Koncern) har indgået outsourcing aftale med SERVIO. Outsourcing aftalen træder i kraft d. 1. september og omfatter at SERVIO varetager hele Koncerns regnskabsfunktion inkl. lønudbetaling til +100 medarbejdere. Outsourcing aftalen omfatter endvidere implementering af online godkendelse af leverandørbilag, samt implementering af Business Intelligence værktøjet TARGIT.

Koncern er en professionel outsourcing-køber og regnskabsfunktionen har altid været outsourcet. SERVIO er udvalgt efter en længere proces hvor flere, både mindre og større outsourcing firmaer fik lejlighed til at præsentere deres bud på en løsning. SERVIO præsenterede den bedste løsning, hvor eksempelvis online godkendelse spiller rigtigt godt sammen med Koncerns projektstyrede organisation, hvor hver produktionsleder bliver holdt op på detaljerede budgetter.

Koncerns regnskabsår slutter med udgangen af september måned. Alligevel har man valgt at implementere den nye outsourcing partner hen over september måned, således at første opgave faktisk bliver at aflægge årsregnskab. Implementeringen sker i tæt samarbejde med Koncerns controller Peter Kjærsgård.

Koncern TV & Filmproduktion har siden starten i 1995 været i kraftig vækst og er i dag et af de største danske uafhængige produktionsselsskaber. Firmaet tegnes og ejes af stifterne, Jens Ulrik Pedersen, Thomas Heurlin og Lars Seidelin. Koncern adskiller sig fra hovedfeltet af produktionsselskaber ved at størstedelen af de producerede programmer er egenudviklede orginalproduktioner (eksempelvis Liebhaverne og Sexskolen), og ikke udenlandske formater. Læs mere på www.koncern.dk
 

Om SERVIO


Home
| Nyheder | Ledige stillinger | KundehenvendelseCMS | Kontakt os 
SERVIO A/S - Solrød Center 20C - Solrød Strand 2680 - info@servio.dk - tlf +45 35 27 80 90 - Fax +45 35 27 80 99 - © 2011 SERVIO A/S --------

CO2 neutralt